Brønderslevvej 114, 9900 Frederikshavn
Rummelig villa i familievenlige Gærum
I naturskønne Gærum ligger denne rummelige villa, der nu kan blive jeres. Huset byder på 157 kvadratmeter, der er fordelt på to etager, og planløsningen inkluderer blandt andet tre gode værelser og et kontor. Boligen fremstår med flere ældre detaljer, så her er fine muligheder for jer, der ønsker at sætte jeres eget præg på såvel stilen som indretningen.
Ejendommen er fra 1935, og den fremstår med hvid facade, sortmalet sokkel og sadeltag med høj tagrejsning. Huset er opført på en 682 kvadratmeter stor grund, der er anlagt med et let holdt havemiljø. Her er plæne, små buske og dekorative blomsterbede samt to terrasser. Den ene terrasse er flisebelagt, og mod sydvest er der etableret en dejlig, stor træterrasse. Foruden haven medfølger der også en garage på 35 kvadratmeter, som har værkstedssektion.
Inden døre bydes I velkommen i en entré, hvis skabsvæg sørger for optimale opbevaringsforhold. Herfra er der adgang til hjemmets vinkelstue, som har terrassedør samt vinduer mod henholdsvis syd og vest.
Det tilstødende køkken har plads til et spisebord, og fra køkkenet er der endvidere forbindelse til et bryggers. I denne afdeling finder I også et flisebadeværelse, et kontor og et soveværelse, der har egen udgang til haven.
Førstesalen giver jer yderligere to soveværelser. Begge værelser har faste skabe, og den møblerbare repos har ligeledes indbygget skabsplads. Over tilbygninge er der et uudnyttet rum på ca. 22 kvm, som kan indrettes til værelse eller badeværelse (det kræver byggetilladelse)Der er adgang fra nuværende førstesal.
I kan se frem til at blive en del af et hyggeligt lokalmiljø, som har brugs, mange fritidsaktiviteter og en stor, fælles legeplads. Fra adressen er der kun 400 meter til Gærum Skole, og matriklen huser ligeledes SFO og Børnehuset Kernehuset. Landsbyen omgives af smuk natur, og fra Gærum er der under ti minutters kørsel ind til Frederikshavn bymidte.
Kontakt os
-
Jes Carlsen
- Ejendomsmægler MDE
- E: jes@carlsenmaegler.dk
- T: 29705946
- M: 29705946