Søndergade 205, 9900 Frederikshavn
Arkitektonisk flot villa i Bangsbostrand
Villaen er beliggende på hjørnegrund i det populære bangsbostrand. Her er kort afstand til skolen, fritidsaktivitet, kirken og bageren samtidigt er der kort afstand til dagligvareindkøb. Her er tale om en flot rødstensvilla i tre plan på en 550 kvm grund med en skøn og hyggelig lukket have, her er også en carport så man nemt kan parkere bilen.
Træder man indenfor via fortrappen kommer man ind i en entré med adgang til lyst og dejligt køkken med alt i hårde hvidevarer, masser af bord- og skabsplads. Videre gennem en dobbelt glasdør til en hyggelig stue med plads til både sofa- og spisearrangement, her er der udgang til skøn østvendt terrasse, hvor man nemt kan sidde og nyde morgensolen med en kop kaffe. Via køkken er der adgang til badeværelse med bruseniche, baggang med skabe og en gang med håndvask og skabe, her er også trappen til kælder og 1. sal.
1.salen er indrettet med en stor fordelingsgang, et værelse med udgang til fin altan, et værelse mere samt et fint badeværelse med bruseniche. Værelserne på 1. salen trænger til renovering.
Kælderen indeholder vaskerum med god plads til vaskemaskine og tørretumbler og tre disponible rum. Der er også udgang til haven. Haven er omkranset af hæk, med flere stenbede og forskellige niveauer som gør haven til en skøn oase. Drivhus hvor man have forskellige grøntsager om sommeren. Der er flere skønne terrasser så der er rig mulighed for at nyde solens stråler på en dejlig sommerdag. Fint skur med god plads til opbevaring.
- Energimærke
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Jes Carlsen
- Ejendomsmægler MDE
- E: jes@carlsenmaegler.dk
- T: 29705946
- M: 29705946