Tuenvej 16, Sørig, 9881 Bindslev
Velkommen til din drømmebolig
Sørig Gamle Skole fra 1916 har dannet rammen om utallige gode stunder. De sidste 35 år har stedet, foruden privatbolig, fungeret som en utrolig velbesøgt café og keramikbutik. Her er plads til alle slags drømme i de rolige omgivelser mellem landsbyerne Tuen og Bindslev. Med få kilometer til både øst- og vestkysten, er det oplagt at tiltrække turister, men også muligt at gemme den lille perle, og beholde roen for sig selv, hvis man ønsker det. I foråret fyldes haverne af vintergækker og erantis, og solen nydes bedst på en bænk langs en solrig mur. I forsommeren bliver forhaven helt lyserød af rhododendron og syrener. Alting dufter sødligt af blomster, og fuglesangen fylder luften i trækronerne. Når sommersolen for alvor bager, findes de bedste skyggepladser på græsset under træerne, sammen med gyngestativ og sandkasse. Solen varmer længe på den sydvestvendte terrasse, som indbyder til at nyde de lyse sommeraftener - og med nem adgang fra køkkenet indbyder det til at nyde aftensmaden udendørs. Til efteråret bliver haven smukt klædt i gyldne farver. Området bugner af gode svampesteder og smukke gåture. Mens vinterkulden hyler udenfor, kommer varme stunder foran en af husets brændeovne. Her er virkelig mulighed for at nyde husets sjæl, og man kan igen begynde at glæde sig til at se de første spor af forårsblomster i haven.
Boligens 172 kvm er fordelt på to etager og rummer 4 værelser, en stor åben stue og et rummeligt og hyggeligt køkken med god spiseplads. Her findes både originale trægulve, smukke skifergulve og originale og velbevarede vinduer Foruden boligarealet er der yderligere 158 kvm, herunder den gamle skolestue, som nu er indrettet til café med tilhørende køkken. Skolestuen er med sit lyse trægulv og store vinduespartier et dejligt lyst lokale, der foruden café, også vil fungere helt fantastisk som atelier, tegnestue, yogastudie, arbejdsværelse, eller hvad end du ønsker. Desuden findes der et dejligt stort værksted med to tilstødende lagerrum, som de sidste 30 år har fungeret som keramikværksted. Bagerst i den østvendte have, ude under træerne, findes et anneks på 16 kvm og egen terrasse. Her er plads til overnattende gæster eller afslappende kaffepauser i skyggen for sommersolen.
- Energimærke
- Energimærke
Dokumenter
Kontakt os
-
Jes Carlsen
- Ejendomsmægler MDE
- E: jes@carlsenmaegler.dk
- T: 29705946
- M: 29705946