Lundevej 36, 9900 Frederikshavn
ældre villa med en rigtig god placering i Frederikshavn.
Velkommen til Lundevej 36, en velplaceret villa centralt i Frederikshavn med en skøn lukket og kuperet have, garage og masser af anvendelige kvadratmeter fordelt på bolig og kælder.
Boligen rummer 79 veldisponerede boligkvadratmeter samt en god kælder på yderligere 79 kvm med mange muligheder. Boligen fremstår velholdt og giver samtidig mulighed for at sætte sit eget præg.
I stueplan bydes du velkommen via entré og gangareal med adgang til et stort og lyst opholdsrum, hvor stue og spiseområde giver god plads til både hverdag og gæster. Køkkenet fremstår rummeligt med god bord- og skabsplads, og herudover finder du et lyst badeværelse med brus samt et soveværelse i en god størrelse.
Kælderen giver ekstra plads til hobby, opbevaring eller hjemmearbejde og indeholder tre store disponible rum, toilet, mindre værksted samt separat indgang. Herudover er der gangareal og trappeforbindelse til boligens stueplan.
Udendørs får du en hyggelig og ugeneret have med frugttræer og grønne omgivelser, som giver en dejlig privat atmosfære. Derudover medfølger garage, udhus og en overdækket terrasse, hvor sommeren kan nydes i læ.
Beliggenheden er central i Frederikshavn med kort afstand til indkøb, skole, byliv og hverdagens øvrige faciliteter.
Kontakt os
-
Jes Carlsen
- Ejendomsmægler MDE
- E: jes@carlsenmaegler.dk
- T: 29705946
- M: 29705946