Fiskergade 26, 9900 Frederikshavn

Historisk byhus i Fiskerklyngen, en sjælden mulighed med have, lysthus og sjæl.

Drømmer du om at bo i Frederikshavns mest historiske bydel? Her får du et charmerende byhus fra 1839 på 106 m² skøn have, lysthus og gode parkeringsforhold. En bolig med sjæl, historie og et fantastisk udviklingspotentiale.

Midt i Frederikshavns historiske Fiskerklynge finder du denne helt særlige ejendom, et hus, hvor væggene næsten synes at fortælle historier fra en svunden tid.

Fiskerklyngen er byens ældste kvarter og et af de mest stemningsfulde områder i Frederikshavn. De brostensbelagte gader, de karakteristiske gulkalkede huse med røde vingetegl og den maritime historie skaber en atmosfære, som ikke findes andre steder i byen. Her bor du få minutters gang fra Frydenstrand, gågaden, banegården, restauranter og indkøb, samtidig med at du har stisystemer og grønne områder lige ved hånden.

Selve boligen rummer 106 m² fordelt på to plan og opvarmes med fjernvarme. Huset fremstår med masser af original charme, men kalder samtidig på en kærlig hånd. For den rette køber er det en enestående mulighed for at skabe en bolig, hvor hjertet kan forenes med husets historiske sjæl.

I stueplan finder du køkken, alrum, stue, badeværelse og et værelse. På førstesalen er der en lille stue samt et mindre værelse.

Udenfor fortsætter charmen. Haven er en lille grøn oase med blomster, frugttræer og et hyggeligt lysthus, hvor sommerdagene kan nydes i rolige omgivelser. Her er desuden værksted, udhus, carport og gode parkeringsmuligheder til både egne biler og gæster.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale